Andre blog-indlæg

Om at opdage sine tanker i stilheden

Sundhedsmagasinet i tirsdags handlede om Mindfulness.

En deltager i udsendelsen fortalte, at hun havde haft stress og via mindfulness og meditation havde hun fundet en ro og en frihed. Hun havde opdaget sine egne tanker og hvor meget hun egentlig bedømte og vurderede alle og alt muligt konstant. Hun havde opdaget, at hun havde en mening om alting. Det havde hun ikke længere.

****

I oktober 2017 var jeg i Portugal på et 10-dages stilhedsretreat.

Det var en opdagelsesrejse. Ind i bevidstheden. Ind i kroppen. Sindet. Tanker. Følelser. Handlinger. Vaner. Adfærd. Åndedræt.

Jeg fik mine tanker smasket helt op i hovedet. Tanker som bare kører derudaf. Hold nu kæft, hvor jeg bedømmer og vurderer hele tiden. Om noget er godt eller skidt. Smukt. Grimt. Fair. Unfair. Jeg er konstant i gang med at forholde mig til alt. Det er faktisk ret underholdende at blive bevidst om.

Her er et uddrag af mine tanker på en gåtur ved floden:

….”der er mange mountainbikere, gad vide om der er et mountainbikeløb i gang….ej, skulle jeg have valgt en anden dag at gå tur her….nu er her jo ikke ligefrem stille…hmmm hvad ville der være sket i mig, hvis jeg ikke havde mødt alle de mennesker….havde det været bedre….nå, nu er jeg her….oh shit, hvad gør jeg, hvis nogen af dem hilser på mig, det er jo meningen, at jeg ikke skal være i kontakt….ej, det er jo virkelig uhøfligt, uvenligt ikke at hilse…nu er jeg jo i deres land….ihh, hvor er her smukt….det larmer godt nok det vand i floden…men wow altså, bare wow…føler mig så taknemmelig….puhh det er godt nok varmt, godt jeg har vand med…bliver godt nok svedig…skal i bad, når jeg kommer tilbage…hmmm, trænger mit hår til at blive vasket”….

Jeg kommer ind i en kirke og tankerne fortsætter:

….”ah men altså, skal hun tale så højt med præsten i skriftestolen….det er jo meningen her skal være stille….nå, men så flytter jeg mig bare helt op forrest i kirken…ihh kan stadig høre hende….hov, hvad sker der lige her, det er interessant det her, jeg er i kontrol, tingene skal være på en bestemt måde, for at jeg kan være i det, dejligt at jeg bliver opmærksom på det….øv, jeg har ikke penge med, ville gerne tænde et lys for Peter….jeg tænder et lys i hjertet i stedet for….wow, en smuk kirke, virkelig flotte kakler på facaden…tænk at jeg går rundt her i 34 gr. varme i midten af oktober….nu vil jeg gå hjem…jeg går gennem vinmarkerne…hmm, måske jeg skal prøve at gå baglæns”….

Her fik du lidt af mine tanker og hvis du nu tænker…”sådanne tanker har jeg da slet ikke”….
….så er det fordi, de er ubevidste.

Du har tanker. Du er ikke dine tanker. Men du har tanker.

Prøv at være i stilhed i en time. Og observér dine tanker. Du vil blive overrasket.

Jeg var allerede bevidst om, at tanker giver en respons i kroppen. Men i stilheden blev det bare endnu mere tydeligt. Mine tanker gør min krop enten opspændt eller afspændt. Mit åndedræt bliver overfladisk eller dybt. Altsammen afhængigt af hvilke tanker jeg har. Og jeg kunne mærke hvor træt jeg blev af alle de tanker, når jeg blev grebet af dem. Træt i krop og sind.

Jo mere bevidst du er om dine tanker, jo mere kan du bevidst vælge, om du vil give dem masser af taletid, opmærksomhed og luksusbehandling eller om du vil observere, at de er der for derefter at lade dem passere.

Det ER muligt at vælge.

Valget er dit.

“Nogen gange er stilhed det bedste svar” – Dalai Lama

Nuet og forandring

Når vi udvikler os. Forandrer os. Så må vi sige farvel til noget. Og goddag til noget nyt. Derfor kan udvikling være skræmmende. Og få os til at vende tilbage til det vi kender. Det trygge. Velkendte. Vanen. De samme handlinger, som vi plejer. For vi ved, hvad vi har. Vi ved ikke, hvad vi får.

Det kan være skræmmende, at træde ind i ukendt land. Åbne en ny dør. For hvad er der på den anden side? Hvad møder vi? Hvem møder vi? Og hvem er du dér?

Vi kan føle vi taber noget af vores identitet. For hvem er du uden dit gamle jeg? Og hvordan finder du dit nye jeg? Er du overhovedet klar til at begive dig ud på denne rejse?

Det velkendte og trygge kan være en sovepude. Et hamsterhjul. En trædemølle. Men det er stadig trygt. Og det er nemt at blive der. Selvom vi mærker, at det ikke er godt for os længere. Måske bliver vi i vores gamle liv, fordi vi ved det tager tid at forandre. Koster energi og kræfter. Og orker vi det egentlig? Samtidig med at vi skal passe vores arbejde, hjemmet, familien osv. Måske en stemme fortæller dig, at du ikke lige orker det lige nu, men måske i morgen, næste uge, måned, år…og næste gang du ser dig selv i spejlet er du 60 og har trådt rundt i det samme hjul. Rundt og rundt.

Hvor finder vi energien, overskuddet, motivationen til forandring? Lysten kan jo sagtens være der. Men hvordan kommer vi videre?

Mange oplever, at de ikke ved, hvilken vej de skal gå? Og så bliver de stående…

Og de ved slet ikke, at det magiske netop er dét sted, de står. Det er dét sted, de skal opdage. Sådan virkelig opdage. Hvordan er det her? Hvordan er du i livet lige nu – lige her? Faktisk at begynde at opdage det nu, der er her – lige nu. I stedet for at ønske sig et andet sted hen. Det mellemrum mellem nu og det ønskede sted, findes ikke. Det er en forestilling. Det findes kun i tankerne. En illusion.

Der findes kun nu. Dette nu.

For at kunne forandre, må vi acceptere dette nu. Acceptere det liv, der er mit. Acceptere det liv, der er dit. Så du kan blive opmærksom på det, der faktisk fungerer og det, der ikke gør. Men først i accepten af, at dit liv er sådan hér. Lige nu. Herfra kan du begynde at være nysgerrig på, hvordan kommer du videre. Og tage en ting af gangen. For det kan nemt blive uoverskueligt, når vi ønsker at forandre det hele på en gang. Det lykkes sjældent. Og så forandrer vi slet ikke noget. Og vi er tilbage i samme trædemølle. Samme hamsterhjul. 60 år…

Så i accepten ligger en opmærksomhed i nuet. Og her kan du vælge. Mærke dine behov. Hvad du har brug for. Måske er det bare en enkel ting, der skal forandres. Og denne forandring vil skabe ringe i vandet til andre områder i livet. Måske der følger endnu en forandring med. Eller måske opdager du, at det bare var denne ene ting.

Vores sind kan nemt få os ud i tankespind. Tankerækker. Om alt muligt, der slet ikke findes. Jeg kalder det spøgelsestanker. Som bare vokser og intet har med virkeligheden at gøre. Accepten af vores liv lige nu, kan få os tilbage til virkeligheden. Til lige nu. Det er lidt som at vågne op. Blive vækket.

Og hvordan gør du så dette? Det er jo nemt sagt, at du bare skal acceptere…

Gaven ligger i dit åndedræt.