Om at opdage sine tanker i stilheden

Sundhedsmagasinet i tirsdags handlede om Mindfulness.

En deltager i udsendelsen fortalte, at hun havde haft stress og via mindfulness og meditation havde hun fundet en ro og en frihed. Hun havde opdaget sine egne tanker og hvor meget hun egentlig bedømte og vurderede alle og alt muligt konstant. Hun havde opdaget, at hun havde en mening om alting. Det havde hun ikke længere.

****

I oktober 2017 var jeg i Portugal på et 10-dages stilhedsretreat.

Det var en opdagelsesrejse. Ind i bevidstheden. Ind i kroppen. Sindet. Tanker. Følelser. Handlinger. Vaner. Adfærd. Åndedræt.

Jeg fik mine tanker smasket helt op i hovedet. Tanker som bare kører derudaf. Hold nu kæft, hvor jeg bedømmer og vurderer hele tiden. Om noget er godt eller skidt. Smukt. Grimt. Fair. Unfair. Jeg er konstant i gang med at forholde mig til alt. Det er faktisk ret underholdende at blive bevidst om.

Her er et uddrag af mine tanker på en gåtur ved floden:

….”der er mange mountainbikere, gad vide om der er et mountainbikeløb i gang….ej, skulle jeg have valgt en anden dag at gå tur her….nu er her jo ikke ligefrem stille…hmmm hvad ville der være sket i mig, hvis jeg ikke havde mødt alle de mennesker….havde det været bedre….nå, nu er jeg her….oh shit, hvad gør jeg, hvis nogen af dem hilser på mig, det er jo meningen, at jeg ikke skal være i kontakt….ej, det er jo virkelig uhøfligt, uvenligt ikke at hilse…nu er jeg jo i deres land….ihh, hvor er her smukt….det larmer godt nok det vand i floden…men wow altså, bare wow…føler mig så taknemmelig….puhh det er godt nok varmt, godt jeg har vand med…bliver godt nok svedig…skal i bad, når jeg kommer tilbage…hmmm, trænger mit hår til at blive vasket”….

Jeg kommer ind i en kirke og tankerne fortsætter:

….”ah men altså, skal hun tale så højt med præsten i skriftestolen….det er jo meningen her skal være stille….nå, men så flytter jeg mig bare helt op forrest i kirken…ihh kan stadig høre hende….hov, hvad sker der lige her, det er interessant det her, jeg er i kontrol, tingene skal være på en bestemt måde, for at jeg kan være i det, dejligt at jeg bliver opmærksom på det….øv, jeg har ikke penge med, ville gerne tænde et lys for Peter….jeg tænder et lys i hjertet i stedet for….wow, en smuk kirke, virkelig flotte kakler på facaden…tænk at jeg går rundt her i 34 gr. varme i midten af oktober….nu vil jeg gå hjem…jeg går gennem vinmarkerne…hmm, måske jeg skal prøve at gå baglæns”….

Her fik du lidt af mine tanker og hvis du nu tænker…”sådanne tanker har jeg da slet ikke”….
….så er det fordi, de er ubevidste.

Du har tanker. Du er ikke dine tanker. Men du har tanker.

Prøv at være i stilhed i en time. Og observér dine tanker. Du vil blive overrasket.

Jeg var allerede bevidst om, at tanker giver en respons i kroppen. Men i stilheden blev det bare endnu mere tydeligt. Mine tanker gør min krop enten opspændt eller afspændt. Mit åndedræt bliver overfladisk eller dybt. Altsammen afhængigt af hvilke tanker jeg har. Og jeg kunne mærke hvor træt jeg blev af alle de tanker, når jeg blev grebet af dem. Træt i krop og sind.

Jo mere bevidst du er om dine tanker, jo mere kan du bevidst vælge, om du vil give dem masser af taletid, opmærksomhed og luksusbehandling eller om du vil observere, at de er der for derefter at lade dem passere.

Det ER muligt at vælge.

Valget er dit.

“Nogen gange er stilhed det bedste svar” – Dalai Lama

Andre blog-indlæg

“Det har jeg ikke prøvet før, så….”

Jeg har haft en tendens til at tale mig selv ned. Ubevidst. Sætte begrænsninger for mig selv. Ubevidst. Noget a la “det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok ikke”. Sådan sat lidt på spidsen.

Eller “det er svært – det kan nok ikke lade sig gøre, fordi…” – og når andre sagde noget lignende, nikkede jeg samtykkende.

Det har forandret sig. Med min bevidsthed om, hvordan jeg er i livet.

Den anden dag læste jeg en status på FB og trykkede på kommentar-feltet og var lige ved at kommentere med en af mine gamle overbevisninger om, at noget er svært….men stoppede mig selv og blev nysgerrig. Spurgte mig selv…er det svært?…og hvor ved jeg det fra?….og mit svar til mig selv var faktisk, at nej det er ikke svært og det er en gammel plade, jeg liiige havde fået stukket pickuppen ned i…du ved rillen, hvor man bare gentager sig selv…ubevidst.

Jeg valgte at sætte en ny plade på og nød den nye musik, der spillede i min bevidsthed. Nye toner, nye ord. Musik der taler mig op. I stedet for ned. Og ordene lød i retning af: “det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt”…og pludselig havde jeg fregner, fletninger og spraglet tøj på og jeg red gennem skoven på min plettede hest med hr. Nelson på skulderen.

Og jeg takkede min bevidsthed for endnu engang at vække mig, så jeg vågnede op og sprang ud af klørene på min fortids gamle overbevisning.

Hvilke gamle overbevisninger har du?