Om mig

Kære dig

Jeg hedder Henriette og har levet i 50 år. Gennem livet har jeg levet og lever med både glæde og sorg. Lys og mørke. Yin og yang. Jeg har et stort hjerte og kærligheden fylder rigtig meget i mit liv. Det har den altid gjort.

Mit mantra er: “Størst af alt er kærligheden”.

Med kærligheden og en hjertelig tilgang til livet har jeg været og er i en proces, hvor min spiritualitet får mere og mere plads. Den har altid været her. Den er min essens. Mit hjerte. Der hvor jeg er ren, åben og nærværende uden bedømmelse. Uden filtre. Uden noget rigtigt eller forkert.

Mit spirituelle liv har tidligere haft lidt trange kår udfra min egen overbevisning om, at det ikke skulle deles offentligt. Ej heller på mit arbejde. Dengang. For mange år siden. Det var en del af mig, som kunne foldes ud, når jeg var helt privat.

Men meget har forandret sig.

Da min elskede bror Peter døde i september 2014, og som jeg delte min spiritualitet med, lovede jeg mig selv, at nu ville jeg leve og dele den. I det fri. Koste hvad det ville. Jeg ville begynde at fortælle om liv og død fra mit hjerte og dele mine tanker, følelser, min intuition og sjæleliv. Og denne blog startede jeg faktisk ca. 5 mdr. efter Peters død. Men jeg fik aldrig skrevet et blog-indlæg. I stedet delte jeg på Facebook og Instagram. Og det gør jeg stadig.

Meeen…jeg har brug for et sted. Et hjerterum. Mit eget hjerterum. Hvor jeg kan dele alt. Først og fremmest som en livsproces. En sansning. En mærkning. En refleksion. Et lys. Et universelt hjerteåbnende og spirituelt rum. Fyldt med kærlighed til livet. Mennesker. Relationer. Og til virkeligheden. Den virkelighed, der er min. Og jeg kan godt lide, at du aktivt skal vælge at klikke dig ind her, når du har lyst til at læse mine delinger.

I december 2017 døde min elskede mor. Min elskede mor som altid har været hos mig. Altid. Det er endnu en dyb sorg for mig. I mit liv. I min virkelighed.

Jeg har i nogle år nu lært at rumme døden og sorgen. At acceptere at det er en del af livet. Jeg har i perioder skabt lidelse for mig selv. Det er, når jeg ikke vil se min virkelighed i øjnene, og lever et liv, hvor jeg ønsker, at virkeligheden skal være anderledes end den er og hvor min virkelighed bliver en slags skygge. Det ønsker jeg ikke. Jeg har valgt at leve det liv, der er mit. Med al kærligheden og smerten som følger med. Sorg er kærlighed. Jeg vil hellere elske stort og mærke smerten, når den kommer.

Livet skal leves. Og mærkes. Med alt det der er.

Velkommen til mit univers. Min virkelighed. Mit hjerterum.

I nærvær og kærlighed
Henriette <3

Hvad har du på hjerte?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Hjertelige kommentarer

  • SVAR

    Kære Henriette
    Hvor er det smukt skrevet♥️
    Jeg vil glæde mig til og læse dit næste indlæg – hvor er det godt du er kommet i gang🙏🏻🌼♥️

    • SVAR

      Kæreste Dorte. Af hjertet TAK. Glad for du er med mig herinde. Hjertekram og knus til dig <3