“Det har jeg ikke prøvet før, så….”

Jeg har haft en tendens til at tale mig selv ned. Ubevidst. Sætte begrænsninger for mig selv. Ubevidst. Noget a la “det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok ikke”. Sådan sat lidt på spidsen.

Eller “det er svært – det kan nok ikke lade sig gøre, fordi…” – og når andre sagde noget lignende, nikkede jeg samtykkende.

Det har forandret sig. Med min bevidsthed om, hvordan jeg er i livet.

Den anden dag læste jeg en status på FB og trykkede på kommentar-feltet og var lige ved at kommentere med en af mine gamle overbevisninger om, at noget er svært….men stoppede mig selv og blev nysgerrig. Spurgte mig selv…er det svært?…og hvor ved jeg det fra?….og mit svar til mig selv var faktisk, at nej det er ikke svært og det er en gammel plade, jeg liiige havde fået stukket pickuppen ned i…du ved rillen, hvor man bare gentager sig selv…ubevidst.

Jeg valgte at sætte en ny plade på og nød den nye musik, der spillede i min bevidsthed. Nye toner, nye ord. Musik der taler mig op. I stedet for ned. Og ordene lød i retning af: “det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt”…og pludselig havde jeg fregner, fletninger og spraglet tøj på og jeg red gennem skoven på min plettede hest med hr. Nelson på skulderen.

Og jeg takkede min bevidsthed for endnu engang at vække mig, så jeg vågnede op og sprang ud af klørene på min fortids gamle overbevisning.

Hvilke gamle overbevisninger har du?

Andre blog-indlæg